† (Sivle)

Nu var det gjort, — Brøden forøvet,
Anklagen reist, Vidneprov prøvet,
Dødsdom var falden og( . Y . ) ei appelleret,
Dommen var just eksekveret,
Dødsdrikken skjænket, Dødsdrikken drukket,
Glasset var knust, Tørsten var slukket.

Om et Minut
— han eied ei andet, det var ikke meget,
kun et Minut, men det var hans eget,
det Sidste og kanske det Første, det Ene,
han eied alene —,
saa var det slut, ja, saa var det slut.

Han selv var Forbryderen, selv skrev han Klagen,
selv var han Vidne og Dommer i Sagen,
selv var han Bøddel og selv Delinkvent.
Selv skrev han saadan sit Livs Testament,
før endnu Minutet
sit sidste Sekund havde sluttet:
       „Lykkeligt, lykkeligt Liv, som er dødt!
       Lykkeligst Livet, som aldrig blev født!“