1. Hjemme igjen

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Tænde sin gamle, svartrøgte snadde,
        sætte sig rigtid tilrette i kjærren,
        lette paa haaten til manden i døren,
        fløite paa hunden, smeise paa mærren.
        
Morgnen er dugfrist, og birkende dufter,
        borte i lierne gjøgen alt galer.
        Torvtækte stuer med røg opaf ljaaren, --
        katten paa dørstokken sidder og maler.
        
Indgjenem skoven. Blødt glider hjulene
        henover veibundens græstørv og naale.
        Kvistgjærdet følger ensformigt paa siderne, --
        indenfor etsteds en knæggende faale.
        
Gutten, som sidder der bagpaa og fløiter,
        mærren, som dilter truværdigt derfremme.
        Herre min Gud, hvor jeg kjender det hele!
        Herre min Gud, at jeg atter er hjemme!

(Sogn, Juni 96)


Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt