2. Juninat

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Og akerixen snerrer nedi græsset,
       og marken bølger gylden af ranunkler.
       Men rundtom staar de tunge, tause fjelde,
       mod vest en enslig stjerne stille funkler.

Den hele jord begjærer og begjæres,
       selv æbleblommen staar i brudekaabe.
       Men foran altret mangt et hjerte græder
       sin livskraft ud til sidste, dyre draabe.

-- Det er den første, blonde junimorgen,
den glade dag alt dæmrer imod øst.
Men hjertet stunder ikke mer mod dagens uro,
men mod den dumpe taushed sent i høst,

mod livets fjerne aften, søvnen, drømmen,
naar de er døde markens ranunkler,
naar maanen skinner blegt paa hvide fjelde,
og stjernen stille over sneen funkler.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt