Alene i båden om høstnatten

Ro med forsigtige åredyp,
det er farligt at ro slig en dødsstille kvæld
så rent for sig selv.
Det er som det snakker derborte fra øen,
-- tro hvad det kan være --?
Her er ikke godsligt inat på sjøen,
her er noget på færde.

        «O, herre Gud i himmelrig,
        «o, se i nåde ned til mig,
        «som mørkets onde magter
        «med liste eftertragter --»

Det plasker ved båden i det blikstille vand,
der stiger noget blødt over rælingens rand.
En mund blir åbnet, to øine skinner,
mens tangen glider, mens væden rinder.
To hænder løftes -- --

        Ro med rasende åretag,
        sjøsprut foran og sjøsprut bag,
        fare afsted gjennem brått og brand
        skrige, skrige alt det en kan --

-- da ler det lavt nedi mørket.