Alene og i anger.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

(Til en siden afdød ven).

 Jeg ejer en ven, han hviskede nu:
"Guds fred!" i mit natvåge sind.
Når lysene dør, når mørket har gru,
da kommer han gærnest ind.

 Han ejer ej ord, som falder mig hårdt;
thi selv har han syndet og lidt.
Han læger med blik det sted, som er sårt,
og sidder, til jeg har stridt.

 Er gærningen gjort, han kalder den sin,
om hjærtet har sorg derved.
Han tvætter den tro med så håndblødt et lin,
at smærten må give fred.

 Han fulgte hvert håb, som jublende steg,
han tyngede ej, når det faldt.
Han står her just nu, så mild, men så bleg; -
om år skal han se, hvad det galdt!



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt