Anton Martin Schweigård.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
Cross.png
(I kirken efter sørge-talen).

 Giv os, Gud, vi beder såre,
den fulde fryd, den fulde tåre
og viljens fulde, rene ild.
Hør vor bøn her ved hans båre:
han kunde kun det hele kåre
og give helt sin sjæl dertil.
      Ja, giv os store mænd
      med kraft at føre hen, -
kraft at samle vort folk i råd,
            vort folk til dåd,
vort folk i glæde og i gråd.

 Du, vor Gud, vor nødtørft kente,
til templets rejsning ham Du sendte,
en ånd så lys, så ren, så stor.
Da hans værk i tiden endte,
Du lod ham ømt ved hende hente,
som med hans bøn mod himlen fór.
      Og da han løstes af,
      en tid gik med i grav.
Som et under om land det lød:
            hans liv, hans død
sin skønhed over folket gød.

 Hjælp os Gud, så vi kan lære,
når lys i landet Du vil bære,
da dagens time at forstå.
Gud, Du ved, hvor små vi ere:
o, giv os længsel, folke-ære,
så vi det store ej forsmå!
      Du sendte mange ud,
      o, trættes ej vor Gud:
lad os skønne dit kald, dit spor
            i mænd, i ord, -
din nåde-gærning i vort Nord!



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt