Askeladden som kapaad med Troldet

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

   Der var engang en Bonde som havde tre Sønner;
han var i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne
vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en
stor god Skog, og den vilde Faderen at Gutterne skulde
hugge i, og se at faa betalt noget paa Gjælden.
   Langt om længe fik han dem ogsaa paa det Trav,
og den ældste skulde ud og hugge først. Da han var
kommen bort i Skogen og begyndte at hugge paa en
gammel skjægget Gran, kom der et stort digert Trold
til ham. "Dersom du hugger i min Skog, skal jeg
dræbe dig!" sagde Troldet. Da Gutten hørte det, ka-
stede han øxen og lagde hjem igjen det bedste han
kunde. Han kom rent andpusten hjem og fortalte det
som var hændt ham; men Faderen sagde at han var et
Harehjerte; Troldene havde aldrig skræmt h a m fra at
hugge, da han var ung, mente han.
   Anden Dag skulde den andre Sønnen afsted, og
da gik det netop lige ens. Da han vel havde hugget
nogle Hugg i Granen, kom Troldet til ham med og
sagde: "Dersom du hugger i min Skog, skal jeg dræbe
dig!" Gutten torde knapt se paa ham, kastede øxen
og tog til Bens ligesom Broderen, og vel saa fort. Da
han kom hjem igjen, blev Faderen sint, og sagde at
aldrig havde Troldene skræmt ham, da han var ung.
   Tredje Dagen vilde Askeladden i Vei. "Ja du,"
sagde de to ældste, "du skal vel klare det, du som
aldrig har været ude af Døren!"
   Han svarede ikke noget paa det Askeladden, men
bad bare om at faa dygtig Niste med sig. Moderen
havde ingen Sul, og saa hængte hun paa Gryden for
at briste lidt til ham; det fik han i Skræppen og lagde
af Gaarde.
   Da han havde hugget en liden Stund, kom Trol-
det til ham ogsaa og sagde: "Dersom du hugger i min
Skog, skal jeg dræbe dig!"
   Men Gutten var ikke sen; han sprang bort i
Skogen efter Osten, og krystede den, saa Mysen skvat.
"Tier du ikke still," skreg han til Troldet, "skal jeg
klemme dig, som jeg klemmer Vandet af denne hvide
Stenen!"
   "Nei, kjære, spar mig," sagde Troldet, "jeg skal
hjælpe dig at hugge."
   Ja, paa det Vilkaar sparede da Gutten ham, og
Troldet var dygtig til at hugge, saa de fik fældet og
afhugget mange Tylter om Dagen.
   Da det led mod Kvelden, sagde Troldet: "Nu
kan du følge med hjem, det er nærmere til mig end
til dig."
   Ja, Gutten blev med, og da de kom hjem til Trol-
det, skulde h a n gjøre op Varmen paa Peisen, mens
Gutten skulde gaa efter Vand til Grødgryden; men der
stod to Jernbøtter, saa store og tunge at han ikke en-
gang orkede at løfte dem af Flekken.
   Saa sagde Gutten: "Det er ikke værdt at tage
med sig disse Fingerbørene; jeg vil gaa efter hele
Brønden jeg."
   "Nei, kjære vene," sagde Troldet, "jeg kan ikke
miste Brønden min; gjør d u op Varmen, skal jeg gaa
efter Vand."
   Da han kom tilbage med Vandet, kogte de op en
dygtig stor Grødgryde.
   "Det er det samme," sagde Gutten, "vil du som
jeg, skal vi kapæde."
   "Aa ja!" svarede Troldet, for d e t tænkte han
altid han skulde staa sig i.
   Ja, de satte sig til Bords; men Gutten tog ufor-
mærkt Skindskræppen og knyttede foran sig, og saa
øste han mer i Skræppen end han aad selv. Da
Skræppen var fuld, tog han op Tollekniven sin og
rispede en Flænge i Skræppen. Troldet saa paa ham,
men sagde ikke noget.
   Da de havde ædt en god Stund til, lagde Troldet
bort Skeen; "nei, nu orker jeg ikke mer," sagde han.
   "Du skal æde!" svarede Gutten, "jeg er knapt
halvmæt endnu jeg. Gjør du som jeg gjorde, og
skjær et Hul paa Maven, saa æder du saa meget
du vil."
   "Men det gjør vel grulig vondt?" spurgte Troldet.
   "Aa ikke noget som er at tale om," svarede Gutten.
   Saa gjorde Troldet som Gutten sagde, og saa kan
en vel vide han satte Livet til; men Gutten tog alt
det Sølv og Guld som fandtes i Berget, og gik hjem
med. Med det kunde han altid faa betalt noget paa
Gjælden.


Utgaver:



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt