Barnet

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
En Fremmed


Siig mig, Amme, siig mig Navnet
paa det underskjønne Barn,
som du holder saa omfavnet?

Ammen


Josef Benjamin, min Herre.

Den Fremmede


Ah! Ja Jøden stikker frem
i den lille Ørnenæse,
og om Munden kan jeg læse
Slægtens Arveanathem,
at han bliver noget værre
end et døbt sædvanligt Skarn.
Skrækkelig, men sand, er Tanken,
at den Diende, du bærer,
i sit Hjertes første Banken
lave Niddings Slethed nærer
      vist som unge
Hugorm Giften bag sin Tunge.
Ve, at ei med Gift beblandet
var hans Moders første Kys,
saa han, før han blev forbandet,
kunde dø . .

Ammen


            Min Herre! Tys!
Barnet er et Kristenbarn.
Efter Faderens Velgjører,
som var Jøde, Navn det fører.

Den Fremmede


Hold det fast da i din Arm!
Pige, tryk det til din Barm!
at den lille Engel ei
flyer til Paradiis sin Vei.
Thi (han hedde Seth og Cham,
Moses eller Abraham
       -- ligegyldigt!)
thi et saa serafuskyldigt
Aasyn endnu ei jeg saae.
Derfor, Pige, pas kun paa!

Ammen


Herre! tro, det Himmerige,
      hvorfra slige
      Engle stamme,
er en Moders Hjerte . . .

Den Fremmede


                  Amme!
           Skal jeg tro, du er Jødinde?

Ammen


Det var første Rang som Qvinde.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt