Bentine Heiberg

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Johan Sebastian Welhaven (1835)

Den Syge har en grufuld Nat;
Men Haabet bor i Hjertets Rod,
Og Bønnen gaar til Naadens Fod,
Mens Lampen brænder svag og mat.

Den hulde Fader skuer ned
Til Barnet i den bitre Dyst,
Og Angsten viger fra dets Bryst,
Og Smerten brænder mindre hed.

Den Syge ser, som i en Blund,
Al Jordens Glands i Taager lagt;
Men over den, i himmelsk Pragt,
Staar Paradisets Palmelund.

Og Herren aabner mildt sit Skjød,
Og Aandens Længsler ile did.
Ak, dette er den sidste Strid;
Vi græde, kalde Seiren — Død.

O, skulde da den fromme Aand,
Omspændt af Smertens tunge Arm,
Forsmægte i den syge Barm,
Fortvivle i de haarde Baand?

Mens Graven vinker, mørk og sval,
Og mangen Barm er sorrigfuld,
Vi takke Dig, vor Fader huld,
Der korted hendes Længsels-Kval.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt