Betragtning (Digte II)

Den Gud, som med Angst Dig kun binder,
      - Du fromle saameget, Du vil, -
paa Bunden af Hjertet Du finder
      et: "Gid Du ikke var til!"

Den Gud, som i Tillid Du favner
      som Livets alkjærlige Lys,
ham - selv m o d din Tanke - Du savner
      i Hjertet som Soløiets Kys.