Da norge ikke vilde hjælpe.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
(Påske-kvæld 1864).

 Når siden du sejler i Kattegat
      og gennem Belt,
du finner ej mere den danske fregat
      med rød-hvidt felt,
du hører ej mere kommando-ord
      i Vessels sprog,
ej al den livsalige sang ombord
      bag Danebrog.
Du møder ej latter, du ser ingen dans
      under hvide sejl,
du følger ej kunstens langt viftende krans
      om mast og spejl.
Men alt, hvad vi ejede der ombord,
      til havs er sat,
hvert skjold og hvert minne i dybet det fór
      en vinter-nat.
Det var i den samme, fregatten skød
      under Norges land
nød-skud på nød-skud, mens sjøen brød
      med tang og sand,
en båd sattes ud for at hjælpe dem,
      men vendte mod havn, . . . .
da drev fregatten mod Tyskland frem
      og brød sin stavn!
da fløj ifra borde hver stump af vort,
      hvert slægtskabs spor,
det hivdes i havet, det ryddedes bort
      med forbandelsens ord!
Den nordiske løve, den gamle grå
      gallions-figur,
den hugdes istykker, fregatten lå
      som en nedskudt mur.

-------


 Den sattes i stand, og den sattes ud
      ved Tysklands fod,
men sort-gult var flaget, en ørn slog ud,
      hvor løven stod.
Da atter vi sejled i Kattegat
      det var så tyst,
der lå kun en tysk admiral-fregat
      under Skånes kyst. - -

av Bjørnstjerne Bjørnson.


Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.