Daniel Schiøtz

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Jonas Lie

En fager Død en Vinding,
Mer værd end Ungdomsknop:
Med Lauren om din Tinding,
Min Ven, du slutted' op!
Omkring din unge Baare
Staar Folket sørgeklædt,
Og i dets Blik en Taare,
Som det for Dig har grædt!

Saa tidt i Vinterkvælden
Ved Arnen i vort Hjem
Vi Eventyr for Sjælen
Isammen drømte frem;
Det var saa rige Timer,
Saa mangen Hjertets Stund;
Nu Høitidsklokken kimer
Til Dig i Dødens Blund.

Med Guddomsild i Talen
Du løfted' Festens Lag
Og speiled' i Pokalen
Os Nordens store Sag;
Da steg for os som Ære;
Mer værd end Hjem og Guld,
At kunne Vidne bære
Med Blod i Slesvigs Muld.

Blandt Fiender nu sig høiner
Din Grav som Mærkested,
Hvor heist al Norden øiner
Det Flag, hvorfor Du stred;
Ved det i Æreskiste
Du ligger tro paa Vagt,
Det bedste Hverv, Du vidste,
Har Dødens Haand Dig rakt.

          *

I Danmarks fagre Sommer,
Den, som han holdt saa af,
Et Dannebrog af Blommer
Sig breder paa hans Grav;
Der holde De hans Tale
I solrigt Farvesprog
Og yndeligen male
Hans Hjærte, som det slog.




Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt