Den blonde pige.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

 Skønt hun vil som et luftsyn vige,
dersom jeg sådan tale tør - :
jeg elsker dig, du blonde pige,
gemt i din yndes hvide slør.
      Jeg elsker dine drømme-øjne,
      der går som måneskin på sne
      og sænker sig, hvor skoger højne,
      i noget gemt, jeg ej får se.

 Jeg elsker denne ædle pande,
fordi den står så stjærne-klar
og spejler sig i tankens vande
og ved dog ikke, hvad den har.
      Jeg elsker dette hår, som flokker
      sig bagom nættets travle bånd; -
      lig mytens amoriner lokker
      det på mit øje og min hånd.

 Jeg elsker denne form, der gynger
i takten af sin brude-sang,
som kraft og livs-lyst daglig synger
ud af sin unge, dunkle trang.
      Jeg elsker denne fod, som bærer
      en sådan sejrens herlighed
      igennem ungdoms-modets sfærer
      imod den første kærlighed.

 Jeg elsker denne hånd og læbe,
de to i elskovs-gudens pagt,
ved hvem han rækker prisens æble,
men hvem han også har på vagt.
      Jeg elsker dig, jeg må det sige, -
      endskønt du ej et bogstav tror,
      men flygter, svarer, ingen pige
      tør dvæle ved en digters ord.



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt