Den hvide, røde rose.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

 Den hvide, røde rose,
så kaltes søstre to, ja to.
Den hvide var så stille,
den røde altid lo.
Men omvendt blev det siden, ja,[1]
ti så kom friertiden, ja.
Den hvide blev så rød, så rød,
den røde blev så hvid.

 Ti ham den røde elsked,
ham vilde far ej ha, ej ha.
Men ham den hvide elsked,
han fik på timen ja.
Den røde, ak, hun falmer, ja
med suk og sorg og salmer, ja.
Den hvide blev så rød, så rød
den røde blev så hvid.

 Nej, så blev far, skam, bange,
og måtte til med ja, å ja!
Og så klang glade sange
til bryllops-skud, hurra!
Og snart sprang mindre roser, ja
på sko og bitte hoser, ja.
Den rødes, de var hvide, - men
den hvides alle rød'!

[rediger] Merknader

  1. Dette "ja" skal kastes let ud og i fistel-tone.


Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt