Det var slig en vakker solskinsdag.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

(Af Arne).

       Det var slig en vakker solskinsdag,
      jeg kunde ikke være inne;
      jeg rangled' tilskogs, la' mig att og bag
      og vugged, hvad kom i minne;
      men der krøb maur, og der stak myg
      og klæggen var snøg og hvepsen styg.

             "Kære, vil du ikke være ude i godvejret
da?" - sa' mor, hun sad og sang i svalen.

       Det var slig en vakker solskinsdag,
      jeg kunde ikke være inne;
      jeg gik på en eng, la' mig att og bag
      og sang, hvad som faldt i sinne;
      da kom der orme, tre alen lang',
      at sole sig lidt, - og jeg la' på sprang.

             "I sligt velsignet vejr kan vi gå barfød," -
sa' mor, hun drog sokkerne af sig.

       Det var slig en vakker solskinsdag,
      jeg kunde ikke være inne;
      jeg gik i en båd, la' mig att og bag
      og lod den for strømmen rinne.
      Men solen stak, så min næse sprak;
      d'er måde med alt, og på land jeg trak.

             "Nu er det vel dage til at få højet tørt i," -
sa' mor, hun slog i det med en rive.

       Det var slig en vakker solskinsdag,
      jeg kunde ikke være inne;
      jeg kløv i et træ, det var andet slag!
      der kunde jeg svalning finne.
      Så dat en træåme ned på min hals,
      jeg hopped og skreg; det var fanden til vals!

             "Ja, skinner ikke kuen idag, så skinner hun
aldrig," - sa' mor, hun glante op i liden.

       Det var slig en vakker solskinsdag,
      jeg kunde ikke være inne;
      så la' jeg på fossen i store slag;
      der var nu vel fred at finne!
      mens solen skinned, så druknede jeg, -
      har du skrevet visen, så er det ikke mig.

             "Bare tre slige solskinsdage, og alting er i
hus," - sa' mor, hun gik at rede sengen min.



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt