Dulgt kærlighed.
Fra Dikt
Han tvær over bænkene hang;
hun lystig i dansen sig svang.
Hun legte, hun lo
med en og med to; -
hans hjærte var nærved at briste,
men det var der ingen, som vidste.
Hun gik bag ved laden den kvæld,
han kom for at sige farvel.
Hun kasted sig ned,
hun græd og hun græd,
sit livs-håb, det skulde hun miste.
Men det var der ingen, som vidste.
Ham tiden faldt frygtelig lang.
Så kom han tilbage en gang.
- Hun havde det godt;
hun fred havde fåt;
hun tænkte på ham i det sidste.
Men det var der ingen, som vidste.
| Digte og sange 1870 | |
| Hun gik langs med stranden. | Olav Trygvason. 
|
