En Erindring
Jeg satte mig i Krogen
Og nynnede et Kvad,
Og læste saa i Bogen,
Og var saa hjerteglad.
Da randt mig i Sinde
Min Barndoms Ve og Lyst,
Og mangt et halvslukt Minde
Steg fra sin Taagekyst:
Min Fader sad i Haven
Og saa min Barnefryd.
Da bar man En til Graven
Med Sang og Klokkelyd.
Og ved den sorte Baare
Gik tvende Børn og græd;
Den ene græd saa saare,
Den anden var saa spæd.
Da blev min Fader stille,
Og tog mig paa sit Skjød:
"O, tak din Gud, Du Lille,
Din Fader er ei død!"
Da sank en angstfuld Tanke
I Barnets klare Sind;
Da trilled Taarer blanke
Ned paa den røde Kind.
Da græd jeg fromt og længe,
Gjemt i min Faders Favn;
Bad for de arme Drenge,
Og delte deres Savn.
Nu er jeg langt fra Haven, -
Nu har den tabt sit Løv, -
Og ak, saa langt fra Graven,
Der tog min Faders Støv.
Saa sad jeg taus i Krogen
Min Vinteraften hen,
Og læste vel i Bogen, -
Men Taarer faldt paa den.
- I. Vi sade i Kammeret lune og trygge
- II. Paa Torvet i min Fødeby
- III. Smaadrengene staa paa en meiet Ager
- IV. Nu falder Sneen i tætte Lag
- V. Jeg stødte ud fra Landet
- VI. Sæbe-Blærer, se her deres Art
- En Erindring
- Liremanden
- Havets Stemme
- Julemorgen
- Fuglens Drømme
- Extremer
- En Sommersang
- Vandring og Ensomhed
- Skumring
- Nattergal og Papagøi
- Paa Fæstningsvolden
- Nøkken
- Maaneskin
- I Stormen
- Den Ensomme