En finsk bondepiges sang

      O! hvis nu min Elsker, som
tryllet har saa tidt mit Øje,
Han, jeg kjender -- o saa nøje --
      o, hvis nu med eet han kom!

      Flux jeg stjal med fro Begjær
Kysse fra hans Mund, den søde,
om end Ulvens dunkelrøde
      Blod den gav dens Purpurskjær.

      Og hans Haand med Fyrighed
trykte jeg vel tusind Gange,
selv om sig en giftig Slange
      slynged om hans Fingerled.

      Havde Vinden Vid og Sands,
Vaarens Luftning Maal og Mæle,
Eder mellem vore Sjele
      vexled de, fra min til Hans.

      Hvad er Ret af lifligst Smag,
duftende paa Præstens Taffel,
Lækkerbidsken paa hans Gaffel
      mod min Elsklings Favnetag?

      Ham jeg, under Somrens Flugt,
inden mine Arme tæmte,
Ham den lange Vinter gjemte
      jeg i Favnen indelukt.