En mund-smag af min ven apotekerens mund-held,

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
(serveret under desserten på hans sølv-bryllops-fest).

Mel.: Nu tror jag, det kan vara tid.

 Endskønt "vor presse" er fatal,
farmakopeen "blandet",
eksamensloven splittergal,
regeringen forbandet, -
      i fem og tyve muntre år
      han bar på sine plager;
      ej gråned ét af fruens hår,
      og hun blev ikke mager.
            "Ja, er det ej mærkværdigt, hva'? -
            "På verdens sidste tider, ja!"[1]
            - ej gråned ét af fruens hår,
            og hun blev ikke mager.

 Endskønt at landet endog har
kreditbank uden renter,
og udenlandske dampskib tar
vor velfærd med procenter,
      det gør ej noget, al den stund
      de apoteket vrager,
      og han privat blir rig og sund
      af offentlige plager.
            "Nu, pass nu på, Nina, Nina!
            "Hvad har jeg ikke sagt? - Ach, ja!"
            - at han privat blir rig og sund
            af offentlige plager.

 Det nytter ikke stort, om end
de søvnen fra ham lister;
han får jo aldrig søvn, så den
han heller aldrig mister.
      Ja, om i kor de ønske tør,
      at han til "Bloksbjerg"[2] flytter,
      den tapre mand, han bór der før,
      så det ej heller nytter.
            "Hvad har jeg ej oplevet? - Nej
            "det ingen forestiller sig!"
            - den tapre mand, han bór der før,
            så det ej heller nytter.

 Endskønt han tit tar slemt på vej,
og som en Tysker raser,
de fattige ham frygter ej
i deres sult og laser.
      Og skønt han penge ej har tjent,
      men meget mere skylder:
      det, han har skænket tidlig, sent,
      det tusen hjærter fylder!
            "Nu, nu, hvad siger De til det?
            "jeg byder bare! - Kan De se?"
            - det, han har skænket tidlig, sent,
            det tusen hjærter fylder!

 Hun, som har delt med ham hver dag,
fordi hans værd hun fatter,
sin kærlighed, sit hjærtelag,
sin gode, glade latter,
      og går blant venner i hans hus
      som i en søsken-kæde,
      hun blandes kemisk i hans brus,
      og tet gir vid og glæde.
            "Der må dog én lidt fremfærd ha',
            "når hele folket sover, hva'?"
            - hun blandes kemisk i hans brus,
            og det gir vid og glæde.

 Se børn, som priser for hver dag
hans strenge pligt, hans møje,
hans fader-kløgt, hans sunde lag
og hendes fine øje, -
      - held med hans kokkeras og ba'l
      og blanding i retorter:
      det stiger op i første sal
      som ædle hjærte-sorter!
            "Ak ja, ja, ja, man har besvær; -
            "nu ja, men hvorom alting er:"
            - det stiger op i første sal
            som ædle hjærte-sorter!

 Men for at gå til moll fra dur -
vi vidne, hvad vi finne:
han er en varm, en rig natur,
og hun en sjelden kvinne.
      Alt, hvad de skabe fik af Gud,
      har deres mærke inne,
      og som i sølv det præg ser ud,
      så vil i guld det skinne.
            "Ja, ja, nu fik jeg en idé,
            "vent, vent, så skal De bare se!"
            - at som i sølv det præg ser ud,
            så vil i guld det skinne.



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3


Cite error: <ref> tags exist, but no <references/> tag was found
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt