En svane

Min hvide svane,
du stumme, du stille;
hverken slag eller trille
lod sangrøst ane.

Angst beskyttende
alfen, som sover, --
altid lyttende,
gled du henover.

Men sidste mødet,
da eder og øjne
var lønlige løgne, --
ja da, da lød det!

I toners føden
du slutted din bane.
Du sang i døden; --
du var dog en svane!