Første maidagssang

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Den var vor, denne jord, den var vor,
og vi tok den i eie og arv
mot at dele dens trængsler og kaar
og i fællesskap skjøtte dens tarv.
Vi randt alle av selvsamme rot,
og vi kjender en adel, kun en,
og se, det er naturens, saa ren
som den harmglødet gaar i vaart blod.

Det var vi, som blev stedbarn paa jord,
skjønt vi skjøttet dens tarv i vor sved
og som sønner av rikeste mor
kanske trængte itt kjærlighet med.
Vi er træller, ja træller paa jrod,
og vort livskald ved dag og ved nat
er at mate de faa, som har sat
sig til fest ved det bugnende bord.

Men vort jordliv er et, det er et,
og hvert andet er drømme og dikt.
Naa, saa er det vel ogsaa vor ret
at faa leve det solfuldt og rikt!
Vi vil leve det solfuldt og rikt,
som det sømmer sig menneskers æt,
for det er ikke bare vor ret,
det er ogsaa vor krævende plikt.

Kamerater! Det suser et tog
over jorden, saa langt som den naar,
og det tordner i hundrede sprog:
Den er vor, denne jord, den er vor!
Den er hans, den er din, den er min.
La os dele dens kaar uten nag,
hvis det ikke paa handlingens dag
skal staa stræk av dens kamprøde skin.

Kamerater! Der truer en ild
over jorden, saa langt som den naar.
Det er viljer, som ikke slap til
og nu brænder i længsler og saar.
Det er hatet, det flammende hat,
mot en tid, da hver evne, vi har,
er i ørknen et rop uten svar,
skjønt fortvilet vi truet og bad.

La dem trampe hver vilje i glød,
la dem reise hver evne til strid,
la dem mætte sit liv av vor nød,
for der kommer, der kommer en tid!
Under fanerne modig og tæt
i den vaaknende fremtidssols skjær,
kamerater, saa mange vi er,
for vort jordliv, dets frihet og ret!



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt