Fantens drøm

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Jeg lagde mig under et furutræ
med sækken bagved min nakke.
Og stjernerne sken mellem nålerne ned,
og månen stod lig'som på skakke.
      Jeg sov bag en knat,
      jeg drømte inat
      en drøm, som var rigtig så snodig, at.

Jeg drømte, at jeg havde gård og grund
og deilige kuer i båsen
og tupper på tunet og griser i tro
og storvoxen furu i åsen.
      Jeg løb bort i skog,
      jeg græd i en krog,
      jeg ønsked mig att min fantebrog.

Så kom der en mand på et deilige skib
med sløverne master og spanter.
Jeg bytted med ham, og jeg seilede ud
alt over den dybe atlanter.
      Jeg løb bort i skog,
      jeg græd i en krog,
      jeg ønsked mig att i min fantebrog.

Så kom jeg tilbars på det faste land,
der så jeg en gamp, som var prægtig.
Og skibet det gik, og gampen jeg fik,
jeg red som en oberst så mægtig.
      Jeg red bort i skog,
      jeg græd i en krog,
      jeg ønsked mig att i min fanteborg.

Og gampen og jeg, vi red op på hei,
og der lod jeg gampen få rende.
Å nei, som han snufsed med snuden sin
og viftede glad med sin ende!
      Jeg løb bort i skog,
      jeg fandt mig en krog
      og sovnede glad i min fanteborg.

Jeg vågnede under et furutræ
med sækken bagved min nakke.
Og solen den sken mellem nålerne ned
og henad den lynggrodde bakke.
      Å hei, og hurra!
      For nu er det dag,
      og jeg er frifant så hjertegla'!



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt