Friheds-vise.
(1877.)
Folke-kraft er friheds far,
harm og sang til mor han har.
Alt som små-dreng kæmpe-stærk
stod han snart i kæmpe-værk.
Altid glad, hvor han sad,
full af tanker, vid og kvad,
mægtig, frejdig i sin færd,
så i arbejd, så med sværd.
Fiender i hobe-tal
lured altid på hans fall,
fant ham vågen altfor grov,
passed på ham, da han sov,
kom så snilt, bandt ham stilt;
straks han vågned, var det spildt.
Vidre skred han glad og fast.
Han har slig en kraft og hast.
Marken blomstrer for hans fod,
handel'n svulmer af hans mod,
tanken stråler af hans ild, -
alle ævner en gang til!
Lov i land lyder han;
selv han gav den, selv på vagt
uden "ak!" og uden "men"
knuser han, hvæm krænker den.
Friheds gud er lysets gud, -
ikke trællens skræmme-gud, -
kærligheds og ligheds gud,
fræmgangs-viljen, vårens bud.
Friheds gud sender ud
fred blandt folkene! - Hans ord:
"Én din herre, det er jeg;
ingen guder uten mig!"
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer