Gift

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Levner ei Sten tilbage paa Sten,
hærjer i Hytte og Hus,
knuser de lyseste, ømmeste Haab,
gir dem sin rædsomme Skuffelsens Daab
og styrter dem koldt i Grus.

Ægger Sansernes Rovdyrlyst,
skiller Bror ifra Bror,
river Hyggen af Hjemmet ud
- Kamp for et Helved mod Lyset og Gud -
haaner en knælende Mor.

Suger Kraft af vor unge Slægt,
gulner det friske Skud,
haabefuld Ungdom driver som Vrag
hjælpeløs om under Glædens Flag,
førte i Malstrømmen ud.

Vaagne Vagt for en lysere Tid,
for Sol i de mørke Hjem,
Maalet er fjernt, men hver eneste Sag,
som var stor, fordred Kamp,
se, det dæmrer af Dag,
kjækt under Fanerne frem!



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt