Glæden er Himlens velgjørende Gave

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Jonas Rein

Mel.Skaberen skued' den nyskabte Klode

Glæden er Himlens velgjørende Gave,
søges af Aææe, men findes af faa;
Vellystens feige og nedrige Slave
søger forgjæves; han kan den ei naae.

|Thi er det vel Glæde, som lønner med Nag,

som vækker til Smerte den følgende Dag? :|:

Ene den Mand, som sit Hjerte tør byde
frit at randsages af Grandskerens Blik,
ene den Ædle, som Venskab kan fryde
Adgang til Glædernes Helligdom fik;

|Ved Vinen og Sangen sig hæver hans Aand,

til Venner han rækker den trofaste Haand. :|:

Broderlig Haanden hinanden vi give,
Venskab! dit Tempel indvied' vi her;
Glæden her ofte din dyrker oplive!
Ingen Uværdig gid komme dig nær!

|Ei Falskhed og Smiger misbruge dit Navn!

Hver Broder, som søger, her finde en Havn! :|:

Evan os vinker, og Bifald tilsmiler,
Evan er Venskabs og Munterheds Gud.
Tiden med rænkefuld Taushed bortiler:
"følg den, og brug den!" saa lyder hans Bud.

|Vi Evan da hylde ved Glassenes Klang,

han lønne med Venskab vor Fryd og vor Sang. :|:

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt