Høſtbetragtning

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk


Ak, hvor kvægende og ſtille
er dog denne Høſtens Dag!
Endnu hviler Somrens milde
Efterglands paa Skovens Tag,
endnu, ſelv i Vaarens Dragt,
kan ſig Markens Spirer klæde,
endnu til en ſtakket Glæde
Sommerfuglens Liv er vakt.
Alt er dog ſaa ſælſomt tyſt;
thi med fredindviet Bryſt
hviler Jorden nu i ømme,
tankefulde, vaagne Drømme
om de ſvundne Dages Lyſt.

Mellem disſe lyſe Lunde
har jeg mangt et Mindeſted.
Tanker ſelv, der dybeſt blunde,
vækkes her ved hvert et Fjed.

Ofte har jeg vandret her,
og mit Livs Forliis beregnet,
medens dog, bag Roſenhegnet,
Fuglens Glæde var mig nær.
Men i denne tauſe Stund
favnes jeg af Freden kun.
Mangt et Gjenfærd ſeer jeg drage
mig forbi, men uden Klage
vandrer jeg fra Lund til Lund.

Thi en Trøſt er klar oprunden
af Naturens milde Ro,
og en Talisman er funden
her, hvor mine Alfer bo.
Hver en Fryd maa trylles om
til et Savn, ſom Sjælen freder;
Mindet kun et Held bereder,
der er Livets Eiendom.
Derfor gaaer jeg ſtille, glad,
i de lune Straalers Bad,
mens en glandsfuld Efterſommer
ſnoer paany af fagre Blommer
Krandſen, der er ſplittet ad.



Nyere Digte (Welhaven)

II.

III.

  • Tomme Kæmpehøie 155
  • En Viſe om Hellig Olaf 160
  • Jutulsbjerget 164
  • Om Ridder Audun til Aalhuus 177
  • Bueſnoren 182
  • Kyſt-Billede 185
  • Nøkken i Kværnen 189
  • Eivind Bolt 193
  • Det omvendte Bæger 214
  • Den ſunkne Stad 220
  • I Nærødalen 223
  • Asgaardsreien 225
  • Paa Skibshøien 231
  • Det fredede Træ 238
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt