Hun gik langs med stranden.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

 Hun gik langs med stranden så ung omkring,
hun tænkte på ingen verdens ting.
Da kom der en maler og satte sig ned
      ved sjøens bred,
      i skyggens fred,
han malede stranden og hende med.

 Men sagtere gik hun om ham i ring,
hun tænkte på én, en eneste ting.
Det var på hans billede, hvor hun så
      sig selv at stå,
      sig selv at stå!
nedspejlet i sjøen med himlens blå.

 Hun dreves, hun droges så vidt omkring,
hun tænkte på alle verdens ting -
langt, langt over sjøen og dog så nær
      mod stranden her,
      mod manden der,
o nej, hvad der kom for et solskinsvejr.



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt