Hymne til de for friheden i juli 1830 faldne blodvidner

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

AF VICTOR HUGO


Strofe


De, som for Fædrelandet saa gjerne Livet gave,
fortjene vel et Folk i Graad ved deres Grave!
Imellem store Navne skinne deres frem.
Mod deres Ære hver en anden Ære blegner.
      Som det en Moder egner
det hele Frankrigs Røst til Hvile synger dem.

Chor


Dig, Frankrig, evindelige Hæder!
Dem Alle, for hvilke du græder,
      Martyrerne Ære skee!
og Dem, som i Disses Exempel
sig vinde i Pantheons Tempel
      en Plads ved at døe som de.

Strofe



Det er for disse Faldne, hvis Skygger her omsvæve,
at Ærens Pantheon igjennem Skyen hæver
høitover vort Paris, den tusindtaarnte Bye,
den stolte Dronning for Europas Babyloner,
      sin Krone af Kolonner,
der førend Alting gyldnes af hvertet Morgengry.

Chor


Dig, Frankrig, evindelig Hæder!
Dem Alle, for hvilke du græder,
      Martyrerne Ære skee!
og Dem, som i Disses Exempel
sig vinde i Pantheons Tempel
      en Plads ved at døe som de.

Strofe


Forgjæves, naar der boer slig Storhed under Minder,
skal Glemselen, den Nat, hvor Alt, som falder, svinder,
gaae over denne Grav, som Frankrig knæler paa.
Hver Dag, som hæver sig, skal deres Navne skue
      i Ærens Morgenlue,
den evig friske, som foryngede opstaae.

Chor


Dig, Frankrig, evindelig Hæder!



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 1. bind 1825-1833
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt