II. Ræven snyder Bjørnen for Julekosten

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

   Bjørnen og Ræven havde engang kjøbt sig en
Smørholk isammen; den skulde de have til Jul, og
gjemte den derfor under en tyk Granbuske. Saa gik
de et Stykke bort og lagde sig i en Solbakke til at
sove. Da de havde ligget en Stund, reiste Ræven sig
og raabte: "Ja!" - satte afsted, og lige hen til Smør-
holken, som han aad en god Tredjepart af. Men da
han kom igjen, og Bjørnen spurgte hvor han havde
været, siden han var saa fed om Flabben, sagde han:
"Tror du ikke jeg blev buden til Barsel da?"
   "Ja saa! Hvad hedte Barnet?" spurgte Bjørnen.
   "Begyndt-paa," sagde Ræven.
   Dermed lagde de sig til at sove igjen. Om en
liden Stund sprang Ræven igjen op og raabte: "Ja!"
og strøg afsted bort til Smørholken. Den Gangen aad
han ogsaa en god Slump. Da han kom tilbage, og Bjør-
nen igjen spurgte hvor han havde været, svarede han:
"Aa, blev jeg ikke nu igjen buden til Barsel da,
tror du?"
   "Hvad hedte Barnet nu da?" sagde Bjørnen.
   "Halvædt," svarede Ræven.
   Bjørnen syntes det var et rart Navn, men han
undrede sig ikke længe paa det, før han igjen gjespede
og sov; aldrig før han havde ligget en liden Stund, saa
gik det ligedan som begge de forrige Gangene: Ræven
sprang op igjen, raabte "Ja!" og afsted hen til Smør-
holken, som han den Gangen aad Slumpen ud af. Da
han kom tilbage, havde han igjen været i Barsel; og da
Bjørnen vilde vide hvad det Barnet hedte, svarede han:
"Slikket-i-Bunden!"
   Dermed lagde de sig til at sove igjen og laa en
god Stund. Saa skulde de bort og se til Smøret; men
da var det ædt op. Og saa skyldte Bjørnen paa Ræven
og Ræven paa Bjørnen; den ene sagde at den andre
havde været borte i Smørholken, mens han selv laa
og sov.
   "Ja, ja," sagde Mikkel, "vi skal snart faa vide
hvem af os har stjaalet Smøret. Nu skal vi lægge os
der borte i Solbakken: den som da er fedest i Enden
naar vi vaagner, han har stjaalet det."
   Ja, Bjørnen vilde gjerne gaa ind paa den Prøven,
og da han vidste med sig selv han ikke engang havde
smagt Smøret, lagde han sig ganske trygt til at sove
i Solen. Saa luskede Mikkel bort til Holken efter et
Smørgrand som sad igjen i en Spræk, og tilbage til
Bjørnen og smurte ham i Enden med det; derpaa lagde
han sig til at sove, som om Ingenting var hændt. Da
nu begge vaagnede, saa havde Solen smeltet Smøret,
og saa blev Bjørnen den som havde ædt Smøret lige-
vel, han.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt