I Anledning af den 25de Septbr. 1785

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Prindsesse! fød til Kjønnets Ære,
      Til Tvillingrigets Øiens Lyst,
Til Kongehusets Ziir at være,
      Bøn steeg for Dig fra Norske Bryst
      Til Himlen paa din Pagtes Dag
      Om Pagtens Engels Velbehag.

Skjøn, som en Foraars Morgenrøde,
      Naturens Haand Dig dannet har;
Og nu, Du Naaden gik imøde,
      Som Dig og os forhvervet var,
      Og knælede med ydmyg Bøn,
      Nu blev Du som en Engel skjøn.

Var nogen Høitid værd at skue,
      Saa var det, da Du rakte Haand,
Og brændende ved Andagts Lue
      Fornyet fik det gamle Baand;
      Da ønskte jeg mig førstegang,
      For Dig at see, en Herres Rang.

Jeg havde villet Vidne være,
      Og hørt af Kongedatters Mund
Vor Kirkes Troe og rene Lære,
      Og uforandret hørt den Grund,
      Som Danner-Kongehuset maae
      Sit Herskabs Ret grundfæste paa.

"Gak saa, jeg havde villet sukke,
      "Gak hen og bliv dit Løvtes Pant.
"Bliv herlig fremfor Jordens Smukke,
      "Som Soel, der over Stjerner randt.
      "For Himlen bliv, hvad før for os,
      "Saa blev Du Englechorets Roes.

"Held krone Dig, og Naader smile,
      "Og Fred fra høie Himle kom!
"See begge Rigers Bønner ile
      "Frem til det Tempels Helligdom;
      "Hvert Ønske gaaer til høie Chor,
      "Hvor Kongens Dotter Eden svoer.

"Og naar en Fyrste sig skal prise
      "Lyksalig ved saa skjøn en Brud,
"Lær Verden, at en ny Lovise
      "Gik denne Gang fra Danmark ud,
      "Og at ei ene Engeland
      "Prindsesser store danne kan."

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt