I barnekammeret ved Carl Johans død

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
Barnet

      Siig mig, kjære, søde Mo'r
hvorfor Fa'r er saa bedrøvet!
Jeg min Lexe jo har prøvet?
      og jeg kan perfekt hvert Ord.

Moderen

      Kongen er saa syg, saa syg.
O mit Barn, din Fader frygter
for de mørke Sorgens Rygter . . .
      Kongen er saa syg, saa syg.

Barnet

      O fortæl mig Alt, min Mo'r!
Ogsaa Du jo bort dig vender . .
der er Graad paa dine Hænder,
      og Du syer jo paa et Flor.

Moderen

      Barn, mit Barn! ja Han er død;
Carl Johan forladt har Støvet.
Derfor er din Fa'r bedrøvet
      og din Moders Taare flød.

Barnet

      O da vil jeg græde med!
Jeg har læst om Ham saa meget.
Carl Johan jeg selv har leget
      naar jeg paa min Ganger reed.

Moderen

      Seer du, Barn! hist bryder frem
Aftenstjernen som en Taare.
Bed! den skinner paa Hans Baare.
      O, nei smiil! den er Hans Hjem.

Barnet

      O, hvad Foraar vil vi faae!
Han vil bede Gud at sende
over Landet uden Ende
      klare Dage, himmelblaae.

Moderen

      Søde Barn, hvor smuk en Tro!
Alt Du seer Ham Vingen sprede.
Ja lad os for Landet bede
      med dets Skytsaand hist, vi To!



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt