Jeg går og leder.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Jeg går og leder og leder,
jeg går og græder og græder, -
jeg kan jo ei finne min egen grav -
vestenfor måne og søndenfor hav.
Og stjerner skal over den skinne...
Men intetsteds kan jeg den finde.

Så går jeg hen til min moder,
min gamle hellige moder.
Så sagtelig banker jeg på med min stav, -
min moder ligger kun taus i sin grav.
Og stjernerne over mig skinner;
og aldrig min grav jeg finder.