Jeg havde begravet.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Jeg havde begravet min elskov
histude ved vestens hav.
Og tidlig og silde så sad jeg hos min skat
og våget og vugged. Og så voksed der en nat
en lilje frem fra hendes grav.

Og der falder nat over vestens hav,
og der blir så stilt under himlens telt.
Da synger min sjæl, og da nynner mit blod,
da synker jeg bedrøvet i andagt for din fod
og kysser dig, liljehvide jomfru!