Jeg stødte ud fra Landet
Fra Dikt
Jeg stødte ud fra Landet
Mit Skib med egen Haand;
Det blæste kun lidt paa Vandet,
Og Skibet var kun en Spaand.
Jeg drog til Skotlands Klipper,
Og for med megen Bram;
Jeg var kun en fem-aars Skipper,
Og Søen var kun en Dam.
Der kunde jeg seilet længe;
Jeg havde en deilig Dag,
Og Skibet skulde ei krænge
For Storm eller Bølgeslag. —
Det var de tamme Ænder,
Der gjorde mig sorrigfuld;
Jeg stod og vred mine Hænder:
De seiled mit Skib omkuld.
| Børnelege (Digte - Welhaven) | |
| Nu falder Sneen i tætte Lag | Sæbe-Blærer, se her deres Art 
|
Digte - Innhold
- I. Vi sade i Kammeret lune og trygge
- II. Paa Torvet i min Fødeby
- III. Smaadrengene staa paa en meiet Ager
- IV. Nu falder Sneen i tætte Lag
- V. Jeg stødte ud fra Landet
- VI. Sæbe-Blærer, se her deres Art
- En Erindring
- Liremanden
- Havets Stemme
- Julemorgen
- Fuglens Drømme
- Extremer
- En Sommersang
- Vandring og Ensomhed
- Skumring
- Nattergal og Papagøi
- Paa Fæstningsvolden
- Nøkken
- Maaneskin
- I Stormen
- Den Ensomme
