Julemorgen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Johan Sebastian Welhaven

Jeg stod en Julemorgen, taus og ene,
Og læned Hovedet mod Kirkemuren;
Mat slog mit Hjerte, blegnet laa Naturen,
Min Taare brændte paa de kolde Stene.

Da, lig en Aandeskares Hosianna,
Frembruste Orglets Tonehav derinde,
Og Stormen gik i Kirkegaardens Linde,
Og Sneen lyste som et himmelsk Manna.

Og Stjernen saa jeg over Huset tindre,
Og gjennem Stormens Flugt og Orglets Tone
Jeg hørte Menighedens fromme Psalmer.

Da sank en stille Lindring i mit Indre,
Et vaarligt Vift af Evighedens Palmer,
Og bedende jeg stod for Herrens Trone.