Kalchas

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Af Zeus med Seerkraft benaadet,
drog Kalchas med Hellenerfolket
paa Tog til Troias Undergang.
Blandt Konger var hans Plads i Raadet,
og Guders Vilje har han tolket;
hans Ry er ſtort i Mæonidens Sang.

I Aulis, hvor den græſke Flaade
af Artemis blev lukket inde,
og fængſledes af Storm og Veir,
der har han gjettet Himlens Gaade,
og givet Toget blide Vinde,
og fort det did, hvor Heltene ſlog Leir.

Og da Apollons Piil i Vrede
fra Buen fløi med rædſom Tone,
og ſendte Død til mangen Helt,
da var i Nøden Kalchas rede,
og kunde Gudens Harm forſone,
og Peſtens Parcer veeg fra Skib og Telt.


Og i et ſindrig tolket Billed
han ſpaaet har for Priams Rige
den jammerfulde Tiaarsfriſt;
og med Odysſeus har han ſtillet
paa Sletten den forfærdelige
ſværdfyldte Heſt, der ſeirede tilſidſt.

Derpaa forlod han Kampens Scene,
og gik fra Flaaden, til Forandring,
og tog en Vandreſtav i Haand.
O Kalchas, hvilke Anſtødsſtene
har Du dog truffet paa din Vandring!
Hvad vilde Seeren i Kolophon?

Der ſtod Apoll med Midasører.
og Mønſtret for den lærde Dumhed,
Mopſos, var Gudens Præſt.
Did vandred Grækerfolkets Fører,
og der han ſlagen blev med Stumhed,
og kom tilkort ved Seergudens Feſt.

Thi da han ſtod i Tempellunden,
kom Mopſos med ſin Flok, og vilde
ranſage førſt hans Lærebrev.
Og Kalchas havde Smil om Munden,
og tænkte, det var altfor ilde,
om nogen Mopſos ham fra Templet drev.


Men Mopſos raabte høit: „Jeg venter,
at det skal hurtig vorde prøvet,
hvad dine Lige due til.
Svar mig i Visdoms Rudimenter;
Thi hvad for Reſten du har øvet,
blandt grove Kæmper, er kun Narrespil“.

„Der ſtaaer et Figentræ ved Templet;
hvor mange Frugter har dets Kviſte,
ſom Løvet ſkjuler for vort Blik?“
Men Kalchas ſtudſed ved Exemplet;
thi det var Mere end han vidſte.
Da nævnte Mopſos Summen paa en Prik.

Der gik en So, ſom juſt var drægtig,
og Mopſos ſagde: „Den har Griſe;
hvor megen Yngel bærer den?“
Men Kalchas var ei Svaret mægtig.
Da triumferede den Viſe,
og nævnte kneiſende et Tal igjen.

Og Kalchas ſtod fortabt, beſkjæmmet;
thi Mængden kaldte ham en Blære,
og deres Skrig tog Overhaand.
Men Mopſos blev end meer forfremmet
til alſkens Værdighed og Ære,
og der blev megen Fryd i Kolophon.


O Kalchas, endog nu for Tiden
maa man vel ſpotte Dig en Smule.
Hvi gik du til Apollons Lund;
Hvi drog du ei med Laertiden!
Selv fængſlet i Kyklopers Hule
Du havde aagret bedre med dit Pund.



Nyere Digte (Welhaven)

II.

III.

  • Tomme Kæmpehøie 155
  • En Viſe om Hellig Olaf 160
  • Jutulsbjerget 164
  • Om Ridder Audun til Aalhuus 177
  • Bueſnoren 182
  • Kyſt-Billede 185
  • Nøkken i Kværnen 189
  • Eivind Bolt 193
  • Det omvendte Bæger 214
  • Den ſunkne Stad 220
  • I Nærødalen 223
  • Asgaardsreien 225
  • Paa Skibshøien 231
  • Det fredede Træ 238
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt