Kirken

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Jeg ved en liden kirke
           med et Madonna-billed.
           Og paa det hellige alter
           de hellige kar er stillet.

Ved dag er den forsvarlig
           laast af, saa ingen stjæler.
           Men kun i midtnatsstunden
           en præst derinde knæler.

Da bruser orgeltoner,
           da flammer røde kjærter.
           Og kirken den er bygget
           helt inderst i vore hjerter.

Men billedet af Madonna
           er yderst variabelt.
           Som kunstværk er det sjelden
           kun nogenlunde passabelt.

Tilmed er ikke altid
           Madonna her en kvinde.
           Aa -- det kan være de sælsomste ting
           den præst tilbeder derinde.

Ja, selv i templer, der kneiser
           mod verden med marmorbue,
           er tit det inderste lille kapel
           en aagerkarls skumle stue.

Der kommer ved midtnat en pusling,
           han ser sig om, angst og længe.
           Saa kryber han lydløst paa alteret op
           og tæller grisk sine penge.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt