Kirken

Jeg ved en liden kirke
           med et Madonna-billed.
           Og paa det hellige alter
           de hellige kar er stillet.

Ved dag er den forsvarlig
           laast af, saa ingen stjæler.
           Men kun i midtnatsstunden
           en præst derinde knæler.

Da bruser orgeltoner,
           da flammer røde kjærter.
           Og kirken den er bygget
           helt inderst i vore hjerter.

Men billedet af Madonna
           er yderst variabelt.
           Som kunstværk er det sjelden
           kun nogenlunde passabelt.

Tilmed er ikke altid
           Madonna her en kvinde.
           Aa -- det kan være de sælsomste ting
           den præst tilbeder derinde.

Ja, selv i templer, der kneiser
           mod verden med marmorbue,
           er tit det inderste lille kapel
           en aagerkarls skumle stue.

Der kommer ved midtnat en pusling,
           han ser sig om, angst og længe.
           Saa kryber han lydløst paa alteret op
           og tæller grisk sine penge.

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)