Kløften
Fra Norske Dikt
av Henrik Ibsen
Tungt trak det op; en regnsky brast,
og kløften blev en elv i hast.
Og alt som uvejrs-flommen steg,
den bobled, bruste, sang og skreg.
Det trak forbi; det lufted væk,
og elven skrumped ind til bæk.
Der hvisled dråbers regnbu-støv;
der rasled perler over løv.
En vakker hundedag -- som før
lå kløftens grusbund ganske tør.
Men klangen blevder hvisled støv,
der knirked kvas, der rasled løv.
Det minded fjernt om kildevæld.
Jeg selv har sværmet der en kveld.
| Digte (Henrik Ibsen) | |
| « Digterens vise | Højfjeldsliv » 
|
