Min Fane
Fra Norske Dikt
Du reistes under dunkel Tvil
paa Evne, Viljekraft og Mod,
nu bølger Dugen over Smil,
fordi jeg fast i Kampen stod.
Det har jeg følt: var Sjælen træt,
mit Øie imod Fanen gik,
igjen var Sindet lyst og let,
og Kraft til Strid paany jeg fik.
Og blir den stundom træt min Arm
i mangen Livets Kamp endnu,
ei slukkes, Gløden i min Barm;
thi over mig der vaier du!
| Sange og stemninger (Hans Reynolds, 1899) | |
| « Nyt Liv | Ombord » 
|
