Opsang for brasiliefareren, briggen Preciosa

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Nu tage vi et langt Farvel
      Singsallijo!
med dig, du gamle, norske Fjeld.
      Singsallijo!
Hurra! Hurra! for Singsallijo!

Farvel, du gamle Graa! Farvel!
Vi tænke, at du staaer nok lel.

Vi tænke, at du staaer endda,
mens vi er i Amerika.

I Golfen under Mexico
vi skifte ei vor norske Tro.

I Rio og i Pernambuc
paa Norge tænke vi med Suk.

Ja vestenfore selv Cap Horn
i Hjertet sidder Hjemvees Torn.

Det bløder, bløder op igjen
i Paradiis-Brasilien.

Did er det Preciosa skal,
langt udenfor den blaa Kanal.

Da er det først hun fører Seil,
naar England seer vort Agterspeil.

Farvel, Europa! Cap Lizard
er Næsen paa din gamle Nar.

Men herlig som en Aftensky
i Vest gaaer op en Verden ny.

Did stunder Preciosas Lyst
med Seil saa fuldt som Svanens Bryst.

Da er det først ved Finisterr`
hun lufter sine hvide Fjer.

Da er det som en Svane roer
fra Cap Vincent til Mogador.

Og bagud gaaer den hvide Foss.
Følg os, du vilde Albatross!

Følg os, du vaade Flyvefisk!
Vi paa Madera faa en Pidsk.

Det blæser varmt fra Afrika.
Men Pico gi'e vi et Hurra.

Thi Sneen skinner fra dets Top.
Den frisker norske Hjerter op.

Tørhænde kommer en Korsar.
Da Gutter, op! Kanonen klar!

Op flyver da vort norske Flag.
Nu kan det bli'e saa varm en Dag.

Vi tænke paa Jorsalafar.
Hans Klinge Blaamandshovder skar.

Vi tænke, at vi hævde maa
Normannanavnet paa det Blaa.

Den sorte Skonnert braser væk.
Han saae det blinked paa vort Dæk.

Han saae et Glimt af en Musket
og Spidsen af en Bajonet.

Han tænkte da: der er vel fleer?
At dreje af det bedste er.

Han gik i Læ, den slu Pirat.
Da kom en fygende Dravat.

Men lad staa til! Passat vi faaer.
Mod Vest, mod Vest, mod Vest det gaaer.

Vi bære af, og Hajen med.
Af Os skal han ei blive feed.

Jo bi! Der har du din Portion!
Du pryde skal vor Gallion.

Vi hale ham med Lænker ind,
og spænde ud den Morders Skind.

Vi bære af mod Vest, mod Vest!
Vi Linjen skar. Det var en Fest.

Da drak vi Norges Skaal med Skjemt.
Kaptainens blev ei heller glemt.

Og Rhederen paa sit Kontor,
han fik en Bommert, som var stor.


Vor vakkre Preciosa med
vi gjorde i en Skaal Besked.

Hun, før vi vidste Ord deraf,
har gjennemkløvt det store Hav.

Der blaaner alt i Havets Rand
Brasiliens Slaraffenland.

Og Rio aabner alt sin Bugt.
Der, Preciosa, hvil din Flugt!

Som ungen Brud sin Rosenkrands,
sit Flag hun bær' -- vort Fædrelands.

Forundret knapt Kreolen troer,
at det er Nordens Trikolor.

Men Negren kommer med sin Sæk.
Saa stuve vi fra Bund til Dæk.

Og naar vi synes, vi har nok,
saa op med Bramseil! ud med Fok!

Saa maa vi hjem til gamle Moer.
Hun veed vi efter Kaffe foer.

Hun sidder bag det gamle Fjeld,
og ønsker os paa Reisen Held.

Hun ønsker vi maa komme snart.
Tilbage derfor i en Fart!

Følg os, Atlanterhavets Hai!
Tilbage over Porto Pray!

Ja fra den takkede Azor
tilbage til det elskte Nord!

Kanalen aabner sig, Hurra!
Nu er vi ikke langt derfra.

Da raabe vi til Vinden: blæs!
Vi længes efter Lindesnæs.

Vi længes svarlig hjem igjen.
Det gjør vi i Brasilien.

Og Apelsinen gyldenmalt
vi spise tidt til Taarers Salt.

Men naar vi Norge faa at see,
      Singsallijo!
da er forbi al Sorg og Vee.
      Singsallijo!
Hurra! Hurra! for Singsallijo!

Hvis Visen synes dig for lang,
saa syng en Stub deraf hvergang!

Matrosen hugger af sin Bus.
Med Visen gjør det samme Puds!

Og blev den lang, saa glem dog ei,
      Singsallijo!
Preciosa har saa lang en Vei.
      Singsallijo!
Hurra! Hurra! for Singsallijo!



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt