Over "æreslegionens stjerne"

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

(EFTER BYRON FRA DET FRANSKE)


Du Heltenes Stjerne, hvis Straale gjød
slig Glorieglands over Liv og Død! --
tilbedede Glimmerskin, hvem at feire
Millioner styrtede frem til Seire! --
Du vilde, men evige Meteor! --
hvi steg du i Himlen og sank paa Jord?

Din Straalekrands Heltenes Sjele var.
En Evigheds Lys dig igjennemskar.
Musiken, som klang i din Krigersfære,
var Roes heroven, herneden Ære.
Paa Menneskeøjet din Flamme brød
som var du en Skyens Volcan i Glød.

Som Lavaen rulled din Strøm af Blod,
bortskyllende Rigerne i sin Flod.
Dybt i sine Grundvolde Jorden skjælved
dengang du lyste igjennem Hvælvet.
Brat Solen formørket fra Himlen svandt,
mens skinnende der i dens Sted du randt.

Sig foran dig reiste, ved dig blev til
en Regnbu af fagreste Farvespil:
tre Farver -- alle guddommelige
og værde Tegnet fra Himmerige;
thi sammen dem blandede Friheds Haand
liig evige Ædelsteens Farvebaand.

Een Farve var malet med Solens Glød;
een ud af Seraføjets Blaadyb flød;
een klædtes i Straalerne ind, der danne
det hvide Lysslør om Aanders Pande.
Saa blandede syntes de Trende liig
en Væv om en Drøm ifra Himmerig.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 1. bind 1825-1833
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt