Paa Fæstningsvolden

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Johan Sebastian Welhaven

Det gule Løv fra Træet synker,
Paa Søen ruger Mørket brat;
Blandt Strandens Stene Maagen klynker:
Vi faa en kold og stormfuld Nat.

Hist lyder Sang fra Bølgespeilet,
Med Takt af tunge Aareslag.
Det er et Skib med Bak i Seilet;
Se, Baaden trækker det med stærke Drag.

Nu falder Ankeret, Havn er vunden!
I Mulmet klinger Kjædens Gang.
Lanternen slukkes; sød er Blunden,
Hvor Stormens Røster kun er Vuggesang.

I Havnen er det atter roligt;
Derinden ligger, Rad ved Rad,
Den sorte Masteskov fortroligt,
Lig Drømmesyner for den trætte Stad.

Hvor Alt er mat og søvnberuset,
Selv Vindens Suk i Voldens Træ'r!
Soldaten staar i Skilderhuset
Saa stiv og stum som hans Gevær.

Men Himlen bærer mørke Tanker;
Deroppe kæmper Sky mod Sky.
Snart rykker Skibet i sit Anker;
Snart lyder Stormens vrede Gny.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt