Paa Fjeldet

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Nu ſidder Huldren paa Tue
og blæſer i Luren og er ſaa glad;
thi Aftenhimmelens Lue
ſpreder ſit Guld paa det bævende Blad.

Naar Huldren ſpiller i Lien
ſin gamle Viſe en Sommerkveld,
da gjenklinger Melodien
langt borte i Bygden, fra Fjeld til Fjeld.

Og frem bag moſede Stene
titter den blomſtrende vilde Lind,
og ſuſer med ſine Grene,
og ſtrøer ſine Blomſter i Aftnens Vind.

Og Fosſen i Klippefuren
nedſtyrter mod Dybet med ſtærkere Magt,
og dandſer ſaa vildt til Luren,
og ryſter ſin tindrende Sølvmorsdragt.


Paa Skrænten ved Sætervangen
ſtaaer Jetergutten i Aftnens Glands,
og lytter til Huldreklangen,
og trylles og dysſes af Fosſens Dands.

Han dysſes til han vil blunde
og hvile ſit Hoved hvor Lyngen groer;
han tænker: ak, hvem der kunde
være derinde, hvor Huldren boer!

Da kommer hun let og ſtille,
og kysſer i Fjeldet den brune Dreng,
og lærer ham ſødt at ſpille
paa guldvunden Lur og paa Silkeſtræng.



Nyere Digte (Welhaven)

II.

III.

  • Tomme Kæmpehøie 155
  • En Viſe om Hellig Olaf 160
  • Jutulsbjerget 164
  • Om Ridder Audun til Aalhuus 177
  • Bueſnoren 182
  • Kyſt-Billede 185
  • Nøkken i Kværnen 189
  • Eivind Bolt 193
  • Det omvendte Bæger 214
  • Den ſunkne Stad 220
  • I Nærødalen 223
  • Asgaardsreien 225
  • Paa Skibshøien 231
  • Det fredede Træ 238
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt