Pilestrædet

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Ser jeg dig atter, du skjæve
gamle forbyggede stræde
mørkne dig ind mellem stammers
knudrede løv-allé —
volder du altid mit hjerte
vild og fortrolig glæde —
hér var mit første „kammers“
bagom knudret træ!

Husenes murgraa rækker
ligger i sol og sturer
over begravede bækker
gjennem et løvrigt land —
slig at én driver og snøfter
mod løv bagom høie murer,
drømmer om svundne grøfter
med syre og løvetand!


Endnu den stiger og synker
i keitet og knækket linje
fra høie til lave møner
en hundrede-aars kontur!
Trær staar i haver og suser
om Wergeland og om Vinje, —
linde og lønne som frøner,
klemt mellem mur og mur! —

— — — — — —
Eier du barndommens minder
fra underligt jublende jule,
da stormens rasende sluser
ned gjennem strædet drev —?
Adventsne jog over mønet
paa lav-lange kjøbmands-huser,
og vindverne oste gule
ud i det hvide drév — —!

Eller en nytaarsmorgen
med kirken i gusten glætte
og torvets tilsneede stene,
spættet af christenskridt?

Kold stod en irr-grøn hætte
paa taarnets solrøde stene,
og bagom dets høie skulder
laa Egeberg, nysnéhvidt!

Disse fortryllende bakker
er alt, hvad vi eier tilbage.
Slaamaskinerne hakker
i drømmenes hestehage.
Hakker de stærke planter
hakker de myge stilke,
knuser vor ungdoms blomst
med kloder af luftig silke!



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt