Post festum.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

 En mand, belagt med is og sne
stod op en gang ved is-havs kyster;
den hele jord af bifald ryster,
da den får kæmpe-karlen se.

 Da kløv en konge til ham op;
i hånden holdt han fræm sin orden:
"Den bærer hvær, som stor er vorden."
- Men kæmpen knurred og sa': "Stop!"

 Og kongen skræmt dat ned igæn;
da tog jamænd han på at gråte:
"Min orden blir jo på den måte
forsmåd af just de største mænd.

 Å, tag den, kære, tag den hen
og hjælp mig atter på det tørre;
ti på dit bryst blir ord'nen større
og vi, som bærer den, ved den!" -

 Om is-havs-kæmpen var for snil,
- ti det skal kæmper ofte være;
de narres af de små des værre - ,
han tog den, - spotsk vi lo dertil.

 Men da krøb alle konger hen
med hvær sin orden for at få den
fornyet og forstørret, så den
gav rang til arme ridders-mænd.

 Honi soit, qui mal y pense;
han ordner fik på tværs og langs.
Men ak, de blev ej større siden, -
kun han blev så forbannet liden.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt