Prinsessen.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

 Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten gik nede og blåste på lur.
"Hvi blåser du altid, ti stille, du små,
det hæfter min tanke, som vide vil gå,
nu, når sol går ned".

 Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten lod være at blåse på lur.
"Hvi tier du stille, blås mere, du små,
det løfter min tanke, som vide vil gå,
nu, når sol går ned".

 Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten tog atter og blåste på lur.
Da græd hun i aftnen og sukkede ud:
"o, sig mig, hvad er det mig fejler, min Gud! -
Nu gik solen ned".



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt