Prinsessen.
Fra Dikt
Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten gik nede og blåste på lur.
"Hvi blåser du altid, ti stille, du små,
det hæfter min tanke, som vide vil gå,
nu, når sol går ned".
Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten lod være at blåse på lur.
"Hvi tier du stille, blås mere, du små,
det løfter min tanke, som vide vil gå,
nu, når sol går ned".
Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten tog atter og blåste på lur.
Da græd hun i aftnen og sukkede ud:
"o, sig mig, hvad er det mig fejler, min Gud! -
Nu gik solen ned".
| Digte og sange 1870 | |
| Håkon Sverresøns og Ingas gensyn. | Fra Monte Pincio. 
|
