Priset være kvinden!

(Ved en sangerfest.)

av Henrik Ibsen

Med sommer i sind foer vi frem gennem sund og fjord;
livsmodet svulmed i bølgende kor.
      I løvspring under led,
      i fuglesangen med,
fandt vi samme higende drift, som i os, --
længsel imod lyset med jubel og trods!


Ja, sangerens sind er som birken i solvarm vår;
gærende saft gennem årerne går;
      der modnes den tilsidst
      som løvkrans over kvist;
se, da er hans fylde i kvad sprungen ud:
længsel imod lyset er livsgådens bud.


Men hist i det lokkende lysland er kvindens hjem:
kvad-frøets spirer fra hende gik frem.
      Til hende de på ny
      som voksne kvad skal fly.
Priset være kvinden, hvor sangbølgen går;
hun er fagrest dag-glans i sangerens vår!

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.