Priset være kvinden!

Med sommer i sind foer vi frem gennem sund og fjord;
livsmodet svulmed i bølgende kor.
      I løvspring under led,
      i fuglesangen med,
fandt vi samme higende drift, som i os, --
længsel imod lyset med jubel og trods!


Ja, sangerens sind er som birken i solvarm vår;
gærende saft gennem årerne går;
      der modnes den tilsidst
      som løvkrans over kvist;
se, da er hans fylde i kvad sprungen ud:
længsel imod lyset er livsgådens bud.


Men hist i det lokkende lysland er kvindens hjem:
kvad-frøets spirer fra hende gik frem.
      Til hende de på ny
      som voksne kvad skal fly.
Priset være kvinden, hvor sangbølgen går;
hun er fagrest dag-glans i sangerens vår!