Ræven som Gjæter

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

   Der var engang en Kone som skulde ud og leie
sig Gjæter. Saa mødte hun en Bjørn.
   "Hvor skal du hen?" sagde Bjørnen.
   "Aa jeg skal ud og leie mig Gjæter," svarede
Konen.
   "Vil du ikke have mig til Gjæter?" spurgte
Bjørnen.
   "Jo, bare du kan lokke, saa -" sagde Konen.
   "Hø-i!" sagde Bjørnen.
   "Nei, dig vil jeg ikke have," sagde Konen, da hun
hørte det, og gik sin Vei.
   Da hun saa havde gaaet et Stykke, mødte hun
en Ulv.
   "Hvor skal du hen?" sagde Ulven.
   "Jeg skal ud og leie mig Gjæter," svarede Konen.
   "Vil du ikke have mig til Gjæter?" spurgte Ulven.
   "Ja, kan du lokke, saa -" sagde Konen.
   "Uh-uh!" sagde Ulven.
   "Nei, dig vil jeg ikke have," sagde Konen.
   Da hun havde gaaet et Stykke til, saa mødte hun
en Ræv.
   "Hvor skal du hen?" sagde Ræven.
   "Aa jeg skal ud og leie mig Gjæter," sagde Konen.
   "Vil du ikke have mig til Gjæter?" spurgte Ræven.
   "Ja, bare du kan lokke, saa -" sagde Konen.
   "Dil-dal-holom!" sagde Ræven, saa grant og fint.
   "Ja, dig vil jeg have til Gjæter," sagde Konen, og
saa satte hun Ræven til at gjæte Kreaturene sine.
   Den første Dag Ræven gjætede aad han op alle
Gjederne til Konen; den andre Dagen gjorde den Ende
paa alle Sauene hendes, og den tredje Dagen aad den
op alle Kjørne.
   Da han saa kom hjem om Kvelden, spurgte Konen,
hvor han havde gjort af alle Kreaturene hendes.
   "Skallen er i Aaen og Kroppen i Holtet," sagde
Ræven.
   Hun stod netop og kjærnede; men hun syntes at
hun ligevel maatte se efter dem, og mens hun var
borte, smat Ræven ned i Kjærnen og aad op Fløden.
Da saa Konen kom igjen og fik se det, blev hun saa
sint, at hun tog det vesle Flødegrandet som var igjen,
og slog efter Ræven, saa den fik en Skvæt paa Enden
af Halen; deraf kommer det, at Ræven har hvid Haletip.