Rhigas nygræske krigssang

  Reiser Jer, Sønner af Hellas, til Kamp!
  Klar, gjennem dunkle Aarhundreders Damp,
  bryder Berømmelsens Flamme:
  viser forenede, hvorfra I stamme.


Chor


  Sønner af Hellas, mod Fienden
  styrter med flammende Mod,
  til hans forhadte Blod
  strømmer for Fødderne hen!

  Fædrenelandet, med mandig Foragt
  hadende Aaget, som Moslem har lagt
  saae Jer i Kampen at springe!
  Snart brister Aaget for Frihedens Klinge!

  Vises og Heltenes Skygger fra Skye,
  smilende, blege see Osman at flye:
  Græker, fra Fortidens Dage
  vandre til Nutidens Sønner tilbage.

  Ha, naar mit Krigshorn det gjalder, da hid
  stevner fra Søvnen! dets Toner Jer hid
  kalde hvor Syvhøien^[1] throner,
  Kjæmper! thi Frihed jo Sejeren kroner.


Chor


  Sønner af Hellas! etc.

  Sparta -- ha troer jeg mit Øje? -- du blød
  slumrer lig Drengen i Moderens Skjød?
  Op! slut til Atticas Skare
  Døden fra Sparta for Hellas forsvare!

  Leonidas, Qvadenes ældgamle Helt!
  Kalder ham hid, der saa dristig sit Telt
  høit paa Thermopylæ spændte,
  seirende Frihed til Hjemstavnen sendte!


  Foran den hellige Skare han sprang
  modig i Dandsen til Sværdenes Klang.
  Og, som en Løve, i røde
  Bølger af Blod, han for Friheden døde.


Chor


  Sønner af Hellas! etc.